Niels Lan Doky: En jazzhyldest til venskab og demokrati
På Kulturnatten i Helsingør fejrer vi sammen Niels Lan Doky og et band af jazzmusikere internationalt demokrati og venskab. Det sker med en foredragskoncert i FN-salen på Den Internationale Højskole.
"Jazz er en kollektiv og interaktiv kunstform, men musikken er bare et sprog - ikke historien i sig selv. Vi bruger sproget til at fortælle historierne – og til at kommunikere. Derfor kan man sige, at enhver samtale er en form for jazz. Jazz er frihedens og samarbejdets sprog, og livet i sig selv er den ultimative improvisation", forklarer Niels Lan Doky om baggrunden for foredragskoncerten.
Glæd dig til et unikt show med jazzmusikere i verdensklasse, herunder Niels Lan Doky (klaver/DK, US, VN), Graig Earle (bas/CA), Jonas Johansen (trommer/DK) og Fredrik Kronkvist (altsax/SE).
Billetter er gratis og det er muligt at bestille op til to billetter med et servicegebyr på seks kroner pr. billet. Når du booker billetten, opkræver vi en no-show-fee på 100 kroner på dit betalingskort. Det svarer til et depositum, som bliver refunderet efter koncerten.
Arrangementet er en del af programmet på Kulturnatten i Helsingør. Det er skabt i samarbejde mellem Niels Lan Doky International Jazz Collective, Magnae Vitae Trust for Culture and Leisure, Den Internationale Højskole og Elsinore 2032.